Et præklinisk ophold i Kenya lød til at være en utrolig mulighed og samtidig noget af en udfordring for os 6 ”grønne” medicinstuderende, på daværende tidspunkt lige begyndt på 3.semester. Vi fik godkendt vores ansøgning af NMF(Norsk medisinstudentforening), og bestilte herefter vores flybilletter til Nairobi. Vi valgte at kombinere vores klinikophold med 2 ugers ret så intens rundrejse i Kenya, med alt hvad der hører til. Det vil sige, at vi de første to uger besteg Mount Kenya(4985 m), var på diverse safaris(bilsafari, gåsafari, cykelsafari), Mombasa, Lamu, osv. Efter to herlige uger var vi tilbage i Nairobi med blod på tanden, ivrige efter at komme i klinik og opleve de lidt mere eksotiske sygdomme, vi helt sikkert ville støde på.
Vi boede på Upper Hill Campsite, et hyggeligt hostel lidt uden for centrum i Nairobi. Første morgen blev vi kørt til Provide Internationals kontor for at møde Jonah Kitheka, lederen og en af grundläggerne af Provide International. Han forklarede os lidt om de 5 forskellige klinikker( Kayole, Korrogocho, Mathare, Umoja, Dandora) og vi blev derefter delt op og kørt til de respektive klinikker. Vi skiftedes til at værepå klinikkerne, og vi fandt hurtigt vores favoritsygeplejersker og læger. Der var ikke altid lige travlt i klinikkerne, så noget af tiden var man overladt til sig selv og hinanden; der blev flittigt spillet kort i disse stunder.
Man kunne fx sidde med inde hos lägen under konsultationerne, lytte på lunger, give vacciner, vaske sår, etc. På laboratoriet, eller det rum hvor der stod et udslidt mikroskop, fik vi lov til at se på malaria, urinprøver og tyfus.
En gang om måneden er der Family Planning på Korrogocho, uden helt at vide hvad det gik ud på, tog vi til denne klinik. Dagen startede med at en kompetent sygeplejerske forklarede kvinderne der var mödt op om seksuel sundhed, dvs prävention og sexsygdomme. Herefter fik kvinderne indsat p-stave og spiraler, hvad end de nu havde valgt. De förste par gange gjorde sygeplejersken det, og derefter var det vores tur!
En anden dag var der vaccinationsdag for børn, hvor børnene blev målt, vejet og vaccineret efter behov. Det var svært ikke at falde for de kære små, og i et par svage øjeblikke fik vi da også diskuteret muligheden om at nappe en enkelt eller to med tilbage til DK(ment i spøg, selvfølgeligt).
Vi blev konstant lovet, at der helt sikkert ville være en fødsel en af dagene på en af klinikkerne, men da vi blev tilbudt at tage på et decideret fødselshospital, hvor de mere komplicerede fødsler og kejsersnit blev udført, valgte vi at sætte en dag af til dette. Pumwani Maternity Hospital er et privathospital i Nairobi, ikke en del af Provide International. Her gennemföres der ca 60 fødsler om dagen, fik vi at vide.
Da vi kom op på fødegangen blev vi mödt af et voldsomt syn. På hver af de 5 sammenhängende stuer var der senge til 16 fødende kvinder i forskellige stadier af deres fødsel. På et tidspunkt fik jeg lov til at tage imod ”mit første barn”. Jeg stod med en ung, söd jordmoder, som beroligede mig og sagde, at hun ville guide mig gennem hele forløbet. Vi endte med at se og deltage på flere fødsler. En oplevelse vi nok aldrig vil glemme!
Alt i alt var det en utrolig spändende tur, både mödet med sundhedssektoren for de fattigste i slummen og en anden måde at opleve et land samt en kultur på.
